Publikationer

Selskab for Kirkeret søger på forskellig vis at udbrede kendskabet til den kirkeretlige forskning.

For det første udgiver selskabet i trykt form Kirkeretsantologien. Kirkeretsantologien har siden 2009 været et egentligt fagfællebedømt tidsskrift. Nærmere oplysninger om antologien, herunder køb af denne, findes under menupunktet Kirkeretsantologi.

For det andet udgiver selskabet under menupunktet Netpublikationer netbaserede fuldtekstartikler. Foreløbigt er der 26 videnskabelige artikler i fuldtekst. Det er artikler, som er udkommet i andre medier siden udgivelsen af "Kirkeretsantologi 2004". Målet er at udgive så mange artikler som muligt inden for emnefeltet.

Endelig afholder selskabet seminarer m.v. om kirkeretlige emner. Efter tilladelse fra foredragsholderne optages foredragene på lydbånd og lægges på denne hjemmeside. Diverse foredrag kan høres under menupunktet Podcast.